Italien i Aalborg...

Valpolicella aften med Brigaldara

Valpolicella aften med vinhuset Brigaldara
Smag 7 vine til en 4 retters menu 

(Menuen fastlægges primo september)

Torsdag d. 26. september kl. 1830 i vores kælderrestaurant La Cantina, indgang Vingårdsgade 25.

Vinene kommenteres på engelsk af Silvia Bonato der er eksportmanager og en del af ejerfamilien. 

 

1. ret
2017 Valpolicella DOC

2. ret
2016 Valpolicella Superiore "Case Vecie" DOC 

3. ret
2017 Ripasso della Valpolicella Superiore DOC

Før desserten serveres smages disse 3 Amarone:
2013 Amarone della Valpolicella “Cavolo” DOCG 
2013 Amarone della Valpolicella Classico DOCG 
2012 Amarone della Valpolicella Classico "Case Vecie2 

4. ret
2016 Recioto della Valpolicella Classico DOCG 

Om vinhuset Brigaldara:

Stefano Cesari er lidt som sine vine. Elegant, rolig, høflig og med en indre balance. Faktisk har vi haft et godt øje til denne herre og hans vine igennem flere år. Ud over et yderst sympatisk væsen, har Signor Cesaris vine altid stået for os som generøse med en lidt mørkere frugt end vi måske er vant til. Dertil et umiskendeligt ”appassimento” aftryk.

Huset ligger lidt uden for landsbyen San Floriano, i hjertet af det der betegnes som Valpolicella Classico området. Beliggende på en skøn bakke ved indgangen til Maranodalen, ligger den smukke villa fra 1400- tallet omgivet af marker og oliventræer. Bag hovedhuset ligger firmaets vineri velintegreret i landskabet og med selve vinkælderen under jordens overflade. Huset har været i familien Cesaris eje siden 1929, og der er blevet tappet vin under eget navn siden 1979.

Producenten betoner selv, at man ikke køber druer eller vin til produktionen af de godt 250.000 flasker, der årlig bliver produceret fra de 50 ha. Opbindingssystemet er hovedsageligt Guyot, men man har også marker med Pergola. De toneangivende druer er Corvinone, Corvina og Rondinella. Også lidt Sangiovese finder vej til et par af vinene. Stefano Cesari lægger ikke skjul på, at han godt kunne have forøget produktionen betydeligt gennem de senere år. Grunden til at han er afstået fra dette, skal findes i hans “credo” om en såkaldt organisk vækst, hvor man respekterer den naturlige vækst, dvs. opnår balance mellem stokkenes alder og størrelsen af produktionen. Brigaldara angiver selv de ret betydelige skovområder man besidder, som et væsentligt bidrag til områdets biodiversitet, hvor man tillige har en lille produktion af sorte sommertrøfler.

Navnet Brigaldara stammer fra 1400-tallet, og refererer til en klynge gårde, familien Cesaris villa samt de omkringliggende marker. Man har mere end 80 års erfaring i at fortolke terroiret fra deres vingård. Husets filosofi har altid været at producere kvalitetsvine, der er repræsentative for jorden hvori de er blevet til. Man tilstræber en balance i markerne og overproducerer ikke, i et område der er ellers kendetegnet ved et særdeles intensivt landbrug.

Deres vine er fyldige men ikke overgjorte, komplekse og saftige. Der benyttes både små og store fade i produktionen. Husets unge Valpolicella lager primært på ståltank, oftest med en meget kort afrunding på store fade. Husets Ripasso lagres på store 25 hl. fade. Både Amarone Marcellise og Amarone Classico lagres et år på barriques og to år på store fade, for ikke at give et for tydeligt aftryk af fad. Top-marken er den 7ha store mark Case Vecie, beliggende nær landsbyen Grezzana. Den har et unikt mikroklima i en højde af 450 meter med noget nær perfekt hældning. Husets Amaroner kan sagtens drikkes unge, men de udvikler sig også fantastisk over tid. Brigaldara sælger også lidt ældre årgange.

Se mere på www.brigaldara.it


Pris ved 1Stk 595,00 DKK

Antal
Køb