Italien i Aalborg...
Profil

Det dansk-italienske ægtepar Benthe og Giovanni Volpi åbnede SanGiovanni den 15. september 1988 og har siden da været drevet af familien. I dag er det Benthe og Giovannis ældste søn, Mikele, der sammen med sin hustru Jeanette driver restauranten videre. Ægteparrets yngste søn, Daniele, er bosat i USA hvor han har gjort karriere og er således ikke længere med i driften af SanGiovanni.

SanGiovanni har gennem årene været igennem en stor udvikling. I 1988 startede det ud som et klassisk italiensk Ristorante & Pizzeria på hjørnet af Vesterbro og Vingårdgade. Indretningen var dengang meget anderledes end typiske italienske spisesteder, da Giovanni indrettede med blomster og statuer samt tunge granitborde. 

Op igennem halvfemserne blev indretningen ændret og der kom der mere fokus på det italienske køkken fremfor pizza og SanGiovanni blev medlem af Slow Food bevægelsen. I slutningen af halvfemserne begyndte vinkælderen under restauranten også at tage form. Det er idag den del der hedder La Cantina, som består af ialt 5 lokaler og en helt unik vinkælder. 

I år 2000 blev SanGiovanni til 100% italiensk restaurant da pizzaovnen blev slukket ved en lille ceremoni, og pizza udgik fra menukortet.

Der kom mere fokus på det klassiske italienske måltid og især vinkælderen med de store helaftens menuer var der stigende efterspøgsel på. Ligeldes begyndte familien også at importere flere vine og råvarer direkte fra Italien.

I 2004 blev SanGiovanni ombygget og udvidet med 3 selskabslokaler og let renovering af vinkælderen der blev udvidet med endnu et lille rum og rådede nu over mere end 200 pladser i alt.

I 2011 belv beslutningen så taget. Slow Food koncepet skulle integreres med vinkælderkonceptet til en selvstændig restaurant med egen indgang. Slow Food restauranten skulle ombygges til Trattoria og (den savnede) pizza skulle genindføres, ligesom A CASA-take away skulle etableres i den tidligere vinhandel, Enoteca, alt i løbet af foråret 2012.

Vi skriver nu 2018 og der er gået 30 år siden åbningen. Huset råder nu over knap 1000 kvm restaurant. I det daglige er det Trattoria'et der er åbent alle ugens dage, mens der nu udelukkende på bestilling åbnes op i kælderen La Cantina. Selskabslokalerne danner rammer om alle typer arrangementer, som ville være utænkelige at holde på en italiensk restaurant i firserne. Take away'en A Casa deler nu samme indgang som Trattoria'et på hjørnet af Vesterbro og Vingårdgade og er populær som aldrig før.

Vision & Mission:
Vores vision med 4 indivduelle koncepter er at kunne imødese vor gæsters behov i forskellige situationer, Om det være sig en forretningsmiddag i La Cantina, bryllup i Sale Banchetti eller en hurtig ret i Trattoria før en biograftur. Vores mission, er at alt er lavet med hjertet af autentiske og højkvalitets råvarer om det være sig grønt, fisk eller vin og med ønsket om den bedste kvalitet og service.

Velkommen på SanGiovanni

Fam. Volpi